Overspisning

Fakta:          

Overspisning kan som anoreksi og bulimi karakteriseres som en spiseforstyrrelse. Overspisning betegnes også som tvangsoverspisning eller Binge Eating Disorder (BED), hvor store mængder mad indtages på kort tid uden kompensatorisk adfærd som eksempelvis opkast eller hård motion. Det vurderes, at mennesker, der lider af overspisning, generelt er ældre end personer, der er ramt af anoreksi og bulimi. Som med andre spiseforstyrrelser kan der dog forekomme individuelle forskelle på sygdommens fremkomst, kurs og symptomer. Det bedømmes, at omtrent 40.000 danskere kan klassificeres som overspisere (Kilde: Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade). I Danmark er overspisning endnu ikke anerkendt som en selvstændig diagnose, men i den nyeste version af det amerikanske diagnosesystem ”Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders” (DSM-V) figurerer overspisning som en selvstændig diagnose.

Typiske symptomer:

Mistænker du, at du lider af overspisning? Hovedsymptomet på overspisning er som nævnt, at meget store mængder mad indtages indenfor et kort tidsinterval gentagende gange, ofte flere gange om ugen. Overvægt er derved et typisk symptom på overspisning. I forbindelse med en overspisningsepisode gør følgende ting sig oftest gældende:

  • Du indtager mad alene og spiser det meget hurtigt
  • Du spiser ikke på grund af sult, og selvom du for længst har nået mæthedsgrænsen, fortsætter du med at overspise
  • Efter overspisningen oplever du en følelse af fuldstændig mangel på kontrol

I kølvandet på en overspisningsepisode følger skyld og skam, tristhed og ensomhed. Ydermere er det normalt, at en følelse af væmmelse og selvforagt opstår, hvilket forstærkes i takt med vægtøgning. Meget lavt selvværd og et stort fokus på udseende og krop er en del af lidelsen, og social isolation kan i nogle tilfælde være en konsekvens heraf. Endeligt er komorbiditet mellem overspisning og depression hyppigt forekommende, og endnu et symptom på overspisning kan derved udmønte sig i depressive tanker.

 

 

Behandling:

Hvis du genkender flere af overstående symptomer fra dit eget liv, kan det være en god idé at opsøge hjælp hos en psykolog. Mennesker, der er ramt af denne spiseforstyrrelse, overspiser typisk for at håndtere og dulme svære følelser. Overspisning bliver således en coping-strategi. Flere behandlingsformer har vist sig at være hjælpsomme, og undersøgelser viser, at antallet af overspisningsepisoder reduceres markant for majoriteten af personer, der søger behandling. Nedenstående behandlingsformer er ofte benyttet:

  • Kognitiv Adfærdsterapi: I kognitiv adfærdsterapi arbejdes der med uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd omkring mad og vægt. Der opstilles mål for forløbet, og der udvikles adfærdsstrategier, således at situationer, der har stor risiko for at udløse en overspisning, undgås. Et centralt element i kognitiv adfærdsterapi er selvovervågning, hvor personen med spiseforstyrrelsen selv dagligt noterer adfærd og tanker omkring spisning.
  • Psykoedukation: Psykoedukation indgår som vigtigt element i mange behandlingsforme. Her informeres personen med overspisning om fakta vedrørende lidelsen og bevidstgøres dermed også om eventuelle egne ukorrekte forestillinger herom.
  • Mindfulness: Grundstenen i mindfulness er at lære at være     mental tilstede og nærværende i nuet frem for at handle automatisk. Et mål er at øge bevidstheden om egne tanke- og reaktionsmønstre og udfolde sanserne. En vigtig metoder er derfor at scalere sine sult- og mæthedstærskel før, under og efter spisning.

( -10 er overdrevet sulten, o er tilpas, + 10 er overdrevet mæt)

Et ideal er at spise til man ikke er sulten, dvs man behøver ikke holde fast I den vane at man skal spise ti man er meget mæt, Mindfulness er meget anvendt i forbindelse med overspisning, da mindful spisning øger personens nærvær og bevidsthed i spisesituationer. På denne vis kan madvaner ændres, og spisning kan blive nydelsesfyldt og langsom.

Hvor befinder din sult tilstand lige nu på en scale fra -10-+10?